Flagstang Markeder

Loppemarked midt i Aarhus

På Flagstang Markeder kan du gøre et godt kup!

Standene er meget varierede, og der sælges både næsten nyt, lettere brugt, vintage- og retrotøj, sko og smykker. Du kan også finde vintage- og retrogenstande til boligindretningen – lige fra kageruller til keramik og ofte også brugt legetøj til børnene.

Kort sagt: her er der rigtigt gode chancer for at finde enten det, du har ledt længe efter… eller det, som du ikke vidste, at du virkelig gik og manglede.

Tilmelding

Book en stadeplads

Tryk på knappen nedenfor, for at købe en stadeplads til det marked der er åbent for tilmelding. Du kan betale med alle slags betalingskort.

Tilmelding til markederne åbner ét ad gangen. Det sker en dag eller to efter, at det foregående marked er afholdt. I perioder med ekstra markeder kan der dog være åbent for tilmelding til flere markeder ad gangen.

Hvis du ønsker at modtage en mail, når der bliver åbnet for tilmelding til de forskellige markeder, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her på siden (ved KALENDER).

Ved hvert marked er der 100 stadepladser til salg. Du kan ved booking selv vælge den plads, du ønsker. Her kan du også tilkøbe et bord, hvis du ønsker det. Hvis i er nogle, der gerne vil stå ved siden af hinanden, så køb da pladserne samlet i samme bestilling.

Pladserne bliver solgt efter først til mølle-princippet, og det er ikke muligt at reservere pladser til fremtidige markeder. Reglerne er ens for alle og medfører en løbende udskiftning af stadeholdere.

Det er ikke muligt at komme på venteliste, da alle pladserne bliver betalt ved booking. Dog forsøger flere dog indimellem at sælge deres pladser via facebooksiden, så hold øje der.

Ved markedet er det private, der kan sælge ud af guldet fra pulterkammeret, kælderrummet og tøjskabet. Markedet er ikke tiltænkt butikker eller andre etablerede. Det er brugte ting der skal sælges på markedet, nye varer er ikke tilladt.

Overholdes dette ikke, forbeholder Flagstang Markeder sig ret til at bortvise dig på dagen.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at sælge madvarer, men har du madvarer du gerne vil sælge, så kontakt Flagstang Markeder på mail. Hvis du producerer noget håndværk selv, så er dette umiddelbart ikke muligt at sælge på Flagstang Markeder, men du kan altid kontakte Flagstang Markeder med en forespørgsel. Flagstang Markeder forbeholder sig ret til at vælge til og fra for at skabe variation i de ting, der bliver solgt på markedet.

Send en mail til flagstangmarkeder@gmail.comhvis du er interesseret i en sådan plads.

MUSIKHUSET: (indendørs)

– en stadeplads (ca. 2x2m) inkl. 1 bord (ca. 1,8×0,8m) og stol. 450 kr.

– en garderobeplads (2x2m), hvor disk og knagerækker kan bruges – denne er mindre fleksibel end en almindelig plads og disken er ikke lige så stor som et normalt bord. 400 kr.

– en stadeplads (mindre godt placeret ca. 2×2 m) inkl. bord og stol. 350 kr.

– en strøgplads (2x2m) i det tilstødende område inkl. bord og stol. 300 kr.

KULBROEN: (udendørs)

(i forbindelse med Kødbyens Mad & Marked ved Kulbroen – på havnearealet i bunden af Jægergaardsgade)
– en stadeplads (ca. 2,5×2,5m) inkl. bord (ca. 1,80×0,80m). 450kr.

GENEREL INFO:

Alle markeder foregår fra kl. 10 .00- 15.00
Det er muligt at stille op fra kl. 9.00, og man skal have ryddet op og forlade pladsen senest kl. 16.00.

Parkering:
Der er en del parkeringsmuligheder i omkringliggende områder ved alle markederne. Ved markederne i Musikhuset sælger vi dog nogle få tilladelser til Musikhusets parkeringskælder til 45kr. Dem kan du købe ved check-in.

Du er velkommen til at medbringe parasoller, men pavilloner er ikke tilladt.

OBS:
– Det er under ingen omstændigheder tilladt at køre ind i selve Mølleparken eller til selve Kulbroen med bil – heller ikke til af- og pålæsning, men du må gerne trække en trailer ind til din plads.

Ses vi næste gang?

Kalender

Der åbnes kun for ét marked af gangen. Umiddelbart efter et afholdt marked vil det være muligt at booke stadeplads. Hold øje med datoerne her og book stadeplads ovenfor.

Lørdag d. 27/8 kl. 10.00 - 15.00

Kulbroen (udendørs)

Åben for tilmelding

Lørdag d. 10/9 kl. 10.00 - 15.00

Musikhusets Foyer (Indendørs)

Søndag d. 9/10 kl. 10.00 - 15.00

Musikhusets Foyer (Indendørs)

Søndag d. 13/11 kl. 10.00 - 15.00

Musikhusets Foyer (Indendørs)

Søndag d. 11/12 kl. 10.00 - 15.00

Musikhusets Foyer (Indendørs)

Hold dig opdateret

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder om nye markeder, events og andet godt!

Flagstang præsenterer

Hvem er Sara og hvad er Flagstang?

Mit navn er Sara Krogager. Jeg er opvokset i Aarhus, bosat i midtbyen og er stifter og ejer af Flagstang Markeder. Gennem de sidste ti år har jeg arbejdet med musik og kultur i Aarhus, og jeg brænder for at skabe liv i byen. Til daglig kan jeg findes på Reuse på Godsbanearealet.


Flagstang Markeder opstod i 2010, og siden da har jeg afholdt et marked om måneden fra april til og med september. I vintermånederne afholdes markederne i Musikhus Aarhus' foyer. Flagstang Markeder laver ind imellem særlige samarbejder og laver pop-up markeder i forbindelse med kulturarrangementer.

Top